Planlægning af bryllup

Planlægning af bryllup

Bryllupsplanlæggeren kan både assistere til planlægning af bryllup

Bryllupsplanlæggeren kan både assistere til planlægning af bryllup, firmafester og andre fester som beskriver nogle af livets store begivenheder. Derfor: Lad mig stå bag jeres store fest.

  • Hvem kan bruge mig?

Brudepar

Brudepar, som ikke kun efterspørger en god fest, men en perfekt fest, hvor planlægningen skal være sjov. Mine brudepar skal have følelse af, at hver især skal have deres ønsker og behov opfyldt, uden at det skaber splid.

Få en perfekt oplevelse af jeres store dag ved at lade mig holde styr på ALT, så skal I blot nyde dagen.

Virksomheder

Virksomheder, som skal have arrangeret julefrokosten, jubilæet, sommerfesten. Nogle gange kan det være uoverskueligt for det interne festudvalg at holde styr på planlægningen. Her kan mine evner vise sit værd. Det kan også være til receptioner, hvor der er behov for min sparring og hjælp.

Øvrige private

Øvrige private, som ønsker sparring og hjælp til at arrangere en fest som beskriver de store mærkedage. Det kan være guld- sølv- og kobberbryllup, barnedåb eller konfirmation. Der er jo ingen grund til at bruge en masse tid og penge på en rigtig god og fin fest, hvis ikke man selv får lov til at nyde den, fordi man skal holde styr på det ene, det andet og det tredje.

  • Hvad skal jeg bruge en bryllupsarrangør/ festkoordinater til?

Mange har en opfattelse af, at en bryllupsarrangør er en dyr affære, og man derfor sagtens kan gøre det hele selv. Og selvfølgelig kan I klare sådan en planlægning selv. Men for de fleste er et bryllup den største fest I nogensinde skal planlægge – og for mange er det også den første. Derfor kan det være lidt svært at overskue hvor man skal starte, hvordan man får overholdt budgettet. Her kan en bryllupsarrangør guide jer igennem jeres jungle af spørgsmål og tanker. Dette er ligegyldig om I lige er gået i gang eller om I er gået i stå midt i jeres planlægning. For nogle er drømmen at læne sig tilbage mens bryllupsplanlæggeren holder styr på alt det praktiske. Dette giver jer mere tid til alt det sjove samt at nyde tiden med hinanden, mens jeg klarer budgetterne, researchen og leverandørerne.

  • Hvor ofte skal vi så mødes?

Alle får en gratis indledende samtale. Her taler vi jeres tanker igennem samt jeres idéer og tanker omkring planlægningen. Herefter sammensætter jeg et tilbud til jer ud fra de ønsker I måtte have, hvor antallet af møder ligger i jeres tilbud. Løbende laver vi en forventningsafstemning hinanden imellem. Vi kan mødes hos mig, hos jer eller på neutral grund – dette aftaler vi indbyrdes. Der er også mulighed for at holde møder over telefon eller mail.

  • Hvad får jeg egentlig ud af at booke Ever After som arrangør til festen?

Ever After kan tilbyde jer et unikt bryllup, der gøres til virkelighed i samarbejde med jer som brudepar. Ud fra vores fælles møder og løbende samtaler vil jeg tilrettelægge brylluppet efter jeres ønsker. Det er altafgørende for mig, at I ser tilbage på jeres bryllup med stor glæde og lykke, og at I har en fornemmelse af det var perfekt, og I fik alle jeres ønsker og drømme opfyldt. Hver bryllup er personlig, og derfor skal I kunne se og føle jer selv gennem hele planlægningen og specielt festen, som skal være JERES store dag.

  • Hvad kommer det til at koste at hyre Ever After som bryllupsarrangør?

Jeg vil skræddersy et tilbud til jer ud fra den samtale vi har indledningsvis. Der er jo ikke to bryllupper der er ens, og jeres bryllup er en unik fest. Hvert eneste brudepar har deres egne ønsker og tanker om farver, budgettet, tema, location osv. Jeg har nogle standardpakker, som I kan kigge på og benytte jer, og passer de ikke til jeres behov, så kontakt mig, så finder vi sammen af, hvad der passer til jeres behov og økonomi.