Bryllup

En bryllupsfest

EN UFORGLEMMELIG DAG

En bryllupsfest skal være stemningsfyldt, appellere til alle sanser og skabe glæde.
Vi tager os gerne af alt fra den indledende planlægning af jeres bryllupsfest til overnatning for gæsterne. Vi udvikler menuen til bryllupsfesten i tæt samarbejde med jer, og kokkene sætter en ære i at opfylde ethvert af jeres ønsker.
Vores festlokaler har en unik stemning, og vores tjenere vil gøre deres bedste for, at I får en uforglemmelig bryllupsfest.

HELT ENKELT LUKSUS

Vi byder dig velkommen til Kurhotel Skodsborg, et internationalt kurhotel baseret på enkle nordiske traditioner, hvor natur, historie og skønhed smelter sammen med viden, passion og innovation.
Det er vores mål at opfylde selv de mindste af dine ønsker, så du kan slappe af, lade op og vende hjem med ny energi. Nyd vores luksuriøse faciliteter, oplev vores royale historie og udnyt vores 115 års erfaringer med det sunde liv.
Som vores gæst opdager du, at det helt enkle kan være den ultimative luksus.

DEN ROYALE HISTORIE OM SKODSBORG

Kong Frederik den 7. købte landstedet ”Skodsborg” i 1852, og sammen med sin hustru, grevinde Danner, tilbragte han somrene på landstedet, indtil sin død i 1863. Kongen holdt statsråd, møder og tafler i Villa Rex, som blev bygget i 1857.
Villa Rex er nyrenoveret, og Statsrådssalen – i dag kaldet Kongesalen – er restaureret i henhold til de oprindelige skitser med farver og indretning, så villaen i dag står, som den gjorde i 1800-tallet.

Se dygtige fotografer her.